Privilegien und Prekarität

Raum 208a

Beschreibung

I denna tvärvetenskapliga arbetskrets ska vi ta oss an frågor kring regionala och globala asymmetrier, med utgångspunkt i forskningsprojektet ”Skandinaviske fortellinger om skyld og privilegier i en globaliseringstid” vid Universitetet i Oslo. Vi är intresserade av manifestationer och förhandlingar av privilegierade och prekära positioner i Norden. Vilka affektiva reaktioner följer med privilegium och prekaritet, och vilka sociala kategorier är relevanta? Möjliga teman skulle kunna omfatta koloniala och postkoloniala relationer, migration och flykt i kontext av de nordiska välfärdssaterna, (en kritik av) kapitalism, sexism, rasism, men även, ur ett ekokritiskt perspektiv, frågor rörande miljörättvisa och miljöförändringars orsaker och konsekvenser.

Vi ser fram emot bidrag om alla konstarter, medier, sociala och kulturella fenomen. Alltefter antal och innehåll av bidragen kan vi tänka oss att organisera arbetskretsen som panelsamtal med kortare bidrag och längre diskussionstid. Språket är skandinaviska, eventuellt engelska.

Mer om projektet: http://www.hf.uio.no/forskning/tema/scanguilt-skandinaviske-fortellinger-om-skyld-og-privilegier-i-en-globaliseringstid/

Kontakt:
Lill-Ann Körber (Oslo)
Elisabeth Oxfeldt (Oslo)
Kristian Lødemel Sandberg (Oslo)

Beiträge

Konceptuell Speed Dating – vi närmar oss kollektivt begreppen ”privilegium” och ”prekaritet”

Lill-Ann Körber (Oslo) & Kristian Lødemel Sandberg (Oslo)

(Einführung in den Arbeitskreis.)

Affekt og artikulation – privilegerede og prekære positioner inden for de grønlandske debatter om sprog, forsoning og selvstændighed

Ebbe Volquardsen (Nuuk)

Samtidig med at Grønland ifølge dens regering uigenkaldeligt er på vej mod selvstændighed, understreges der i strategipapirer Danmarks rolle som ”arktisk stormagt”. Den generelt forandrede sprogbrug mht. rigets position i det geopolitiske magtspil i Arktis signaliserer, at det politiske Danmark imidlertid anser en mulig grønlandsk løsrivelse som en reel fare. I takt med at scenariet af et formindsket rige konkretiseres, sniger der sig i stigende grad emotionelt prægede diskurselementer ind i debatten omkring Danmark og Grønlands fælles historie og fremtid. I mit bidrag vil jeg analysere aktuelle eksempler på debatter om grønlandsk selvstændighed, forsoning og sprogfærdigheder og afprøve, hvordan koncepter fra affekt- og emotionsforskningen kan gøres frugtbart til at forstå de nyeste spændinger mellem rigsdelenes erindringsfællesskaber. Selvom emotioner præger diskussionsindlæg på begge sider af Nordatlanten, afslører analysen den grønlandske talepositions strukturelle prekaritet, da emotionalitet indgår i et traditionelt racialiseret modsætningspar følsomhed vs. rationalitet. Dette levn fra den koloniale diskurs frakender den grønlandske position objektivitet og dermed ligeværdighed. Den privilegerede taleposition styrer således diskursen. Den prekære subjektposition kan kun overvindes ved at udfordre den dominante diskurs på dens egne præmisser. Heri ligger der dog et potential for nye konflikter. Således lægger man veluddannede – ofte dansksprogede – grønlandske meningsdannere til tider til last at indtage en elitær position, fremmedgjort overfor en såkaldt ”almindelig” befolkning. I forbindelse med affekt og artikulation kan dette fænomen diskuteres som et udtryk af ”lateral violence”, et koncept der har sin oprindelse i Canada og Australiens ”indigenous studies”.

Et kvinnelig perspektiv på privilegerte og prekære forhold hos (dansk) vestindiske kvinner: Lucie Hørlyk og hennes Tropefortællinger

Clara Sondermann (Berlin)

For hundre år siden ble de siste danske kolonier solgt til USA. Lucie Hørlyk var en av få kvinnelige forfattere fra Danmark som også levde i (Dansk) Vestindien. Under Tropesol, hennes første band med fortellinger, kom ut i 1907. Hørlyks litterære og nyanserte beskrivelser av livet på øyene er enestående, fordi de fokuserte på de ikke-europæiske kvinner og blandet ekteskap. Hørlyks interesse gjaldt forholdene mellom disse kvinner og europeiske menn – og her viser seg hvordan privilegium og prekaritet kunne koeksistere i et kjærlighetsforhold. På den ene siden ble europærne ofte tiltrukket av det „fremmede“ og ville ingå et forhold, på den andre siden kunne kvinnene aldri forlate stillingen, som deres race hadde tildelt dem – selv om de giftet seg og flyttet til Europa. Hvilke kategorier var avgjørende for det ene og det andre? Jeg skal diskutere spørsmål vedrørende sexism og racism, både i Karibien og i Europa, migrasjon og kolonial nostalgi i begynnelsen av det 20. århundre, og sist, men ikke minst, forfatterens egen kjønn og hvithet i relasjon til hennes protagonister og feministisk teori.

Privilege, precarity and humanity in Jakob Ejersbo’s Africa trilogy

Maria Isabel Vårdal Haugland (Bergen)

The western privileged and their humanitarian aid work, situated in the African continent, is a central and repeated motive in Jakob Ejersbo’s Africa-trilogy from 2009. Throughout the two novels Eksil and Liberty, and the short-story collection Revolution, Ejersbo invites the reader into an exploration of meetings between people who live under quite different conditions. By critically portraying especially Scandinavians motives and actions in the Tanzanian society, uniformed as humanitarian assistance, Ejersbo calls in to question on what level this western intervention is driven by a force grounded in humanity. My paper will especially focus on the challenges with, and possibilities for, a humane meeting between privileged and less privileged characters in Jakob Ejersbo’s Africa-trilogy. I will partly discuss this through the optic of Stanley Cavell’s philosophical views. How does the situation of the privileged and the less privileged emerge in this trilogy? How does Ejersbo problematize the possibility of western privileged characters to acknowledge the less-privileged African characters as equals? What function does the humanitarian aid-work have in this narrative? In what way can Ejersbo’s portrayal of humanitarian work expand our understanding of how and why precarity is produced and maintained? Within postcolonial theory scholars tend to be sceptical to the possibility of acknowledging the Other. I will therefor also draw attention to how the trilogy can give the reader an opportunity to take part in a process of acknowledgement.

Når sult blev politisk – litteraturhistoriske perspektiver

Frederike Felcht (Frankfurt)

I nordisk litteratur og historie findes der mange måder at erindre sult på og de er en del af den nationale identitet. At udholde og – i det 20. århundrede – at overvinde sult er en kollektiv erfaring der bidrager til fornemmelsen af fællesskabet. Diskurser om sult beskriver forholdet mellem menneske og natur, befolkning og regering, krop og samfund.

I arbejdskredsen vil jeg gerne diskutere en del af mit aktuelle forskningsprojekt der undersøger sultens repræsentation i litterære tekster og sætter dem i relation til deres historiske kontekster. Mit projekt koncentrerer sig især om sult, der skyldes fattigdom og økologiske forhold, og derfor tager jeg hensyn til økologiske, økonomiske, naturvidenskabelige og politiske diskurser. Jeg analyserer tekster af finlandssvenske forfattere (J. L. Runeberg, K. A. Tavaststjerna, Elmer Diktonius), undersøger sultens rolle i det dansk-norske forhold, den danske tradition for socialrealisme (M. A. Nexø) og erindringen om sulten i Mobergs Utvandrarna-tetralogi.

I mit oplæg vil jeg fokusere på repræsentationer af sult i litteraturen omkring 1900. På den tid opstod der en ny forståelse af sult, som førte til en politisering og medikalisering. De litterære tekster bidrager til disse tendenser idet de begynder at opfatte sult som et samfundsproblem der kan løses. Det betyder at litteraturen beskriver og – i stigende grad – kritiserer sociale asymmetrier. Fremstillingen af samfundets kategorier og af affektive reaktioner på sult fra henholdsvis en privilegeret og en prekær synsvinkel ændrer sig i forhold til den hidtidige litteratur.

Flygtninge i sneen. Skamløse møder med asylsøgere i norske filmkomedier

Elisabeth Oxfeldt (Oslo)

I 2016 blev der lagt sidste hånd på to norske flygtningekomedier. Komedier kan som bekendt have en lettende funktion, samtidig som de har en korrigerende funktion på publikum. Man præsenteres for den latterliges karakterbrist, som man genkender i sig selv, men også – ud fra publikums latter – forstår, at det er vigtigt at undertrykke.

I Jan Vardøens Det norske hus fremstilles den norske kulturelite som latterlige i deres hovmod, selvhøjtidelighed og rigide insisteren på at flygtningen skal lære at gøre ting på ”norsk”. Strategien de anvender, er en kulturel assimilering primært i nationalromantikkens navn. I Rune Denstad Langlos Welcome to Norway! møder vi en mindre elitær type: asylbaronen, fremstillet som en halvracistisk hvid middelklassemand uden andre bekymringer end at kunne leve sit liv i bygde-Norge (på fjeldet) og brødføde en familie, der tilsyneladende har mistet respekt for pater familias.

Jeg analyserer filmene som ”skammerkomedier”. Mere konkret er jeg interesseret i komediernes virkemidler, og hvordan de baserer sig på forskellige troper for at fremhæve det komiske ved kulturmøderne uden samtidigt at nedværdige den kulturelle, etniske Anden. De fire troper/genreelementer jeg fokuserer på, er ”fish-out-of-water” komedien, den parodiske etniske performance (som selvfremstilling), den sort/hvide buddy-film og racevittigheder. I hvert tilfælde vurderer jeg den kant, humoren balancerer på. Teoretisk forankrer jeg min analyse i teori om skyld, skam, humor, latter og komedie i en flerkulturel kontekst (Ngai, Berlant, Ahmed, King, Musser).

”Var det ikke nemmere at købe Gyldendal?” Om Heretica, Louisiana, Gyldendal og velfærdsstaten

Anders Bay (Amsterdam)

Kunstmuseet Louisiana er Danmarks mest besøgte museum og på top-ti-listen over største turistattraktioner i Danmark. Louisiana, og ligeledes forlaget Gyldendal, har en prekær historie i forhold til den moderne velfærdsstat. Louisiana og Gyldendal fremstår i dag som to vægtige institutioner i det danske kultur- og velfærdssamfund – med udblik langt ud over Danmarks grænser. Louisiana-museet blev imidlertid grundlagt af den finansielle bagmand – Knud W. Jensen – bag kredsen om litteraturtidsskriftet Heretica, der har (havde?) ry for at være anti-moderne og verdensfjernt. Og Gyldendal blev af samme Knud W. Jensen reddet fra en truende undergang, med (bonde)forfatteren Martin A. Hansen som en slags garant. Louisiana og Gyldendal er således i dag moderne, skandinaviske velfærdsinstitutioner, der opstod på initiativ af medlemmer fra den ”anti-moderne” Heretica-kreds. Dertil kommer at Knud W. Jensens pekuniære midler til dels stammede fra den amerikanske Marshall-hjælp der tilflød hans oste-engros-virksomhed, der finansierede de kulturpolitiske tiltag som Heretica, Gyldendal og Louisiana. Dette oplæg vil undersøge og blotlægge (prekære) sammenhænge mellem Heretica, Louisiana, Gyldendal og velfærdsstaten.

Shame and its brothers: Arbejdsløse mænd i prekære tider

Mathies Græsborg Aarhus (Odense)

Få i Danmark i dag synes at skamme sig mere end mænd, der mister jobbet. Vi kender det fra populærkulturen, hvor tv-programmer som ”Asger og de langtidsledige” og debattører som Dovne Robert trives i kraft af en diskurs om, at arbejdsløse mænd (hvis de ikke allerede gør det i forvejen) burde skamme sig. Interessant er det således at betragte, hvordan dæmoniseringen af arbejdsløse i dag ofte er kønnet og relaterer sig til en manglende evne til at passe ind i forskellige herskende mandeidealer. Disse mandeidealer er bestemt ikke ligetil at udpege, men synes delvist at komme fra nyere neoliberale idealer om mandlig entreprenørskab og omstillingsparathed.

Den mandlige arbejdsløse skams følelseshistorie siger således meget om den omvæltning, vores velfærdssamfund har været igennem de senere år. Den neoliberale omstrukturering af arbejdsmarkedet til fordel for fleksible ansættelser har ikke blot medført en prekarisering af visse tidligere beskyttede erhverv, men en ny følelsesstruktur, hvor negativ social mobilitet er evigt truende. Samtidig kan vi spore nye klasseskel og affektive fællesskaber skabt i mødet med prekaritet, der delvist bevæger sig på tværs af traditionelle fællesskaber og er med til at tegne vores politiske landskab. Den i disse tider fremvoksende højrepopulisme kan fx kaldes én måde at tackle den voksende usikkerhed på ved nostalgisk at vende sig bagud mod en fortid præget af ærligt (sikkert) arbejde, national stolthed og virile mandlige lederskikkelser.

Med baggrund i maskulinitetsstudier og skamteori vil denne artikel undersøge arbejdsløs, mandlig skam i tre danske samtidsromaner: Jens Blendstrups Slagterkoner og bagerenker (2016), Lau Aaens Dagpengeland (2012) og Kristian Bang Foss’ Døden kører Audi (2012). De arbejdsløse protagonister i disse romaner er fra vidt forskellige erhverv og sociale klassetrin (elektriker, DJØF’er og reklamemand), men alle har de lignende affektive reaktioner på arbejdsløsheden, der særligt knytter sig til tabet af det maskuline ”gode liv”. I denne forstand giver romanerne forskellige vinkler på, hvad Lauren Berlant og andre kalder post-fordistisk affekt.
Indenfor affektstudier er skam traditionelt blevet knyttet til kvinder og queer subjekter af en tradition, der ligger sig i slipstrømmen på Eve Sedgwick. Men skam har historisk også spillet en væsentlig rolle i arbejderlitteratur og i repræsentationer af arbejdsløse, demaskuliniserede mænd. Hvilke typer skam er på færde for karakterer, der ikke lever op til traditionelle hegemoniske manderoller? Hvilke politiske reaktioner afføder den arbejdsløse skam, og hvordan forholder disse sig til nutidige politiske fænomener som den fremvoksende højrepopulisme?

Icelandic Nature and Global Evils – A Comparative Analysis of Concepts of Nature in Romantic Poetry and Contemporary Scandinavian Noir TV Series from Iceland

Berit Glanz (Greifswald)

In Iceland’s romantic poetry of the early 19th century, especially in poems written by Bjarni Thorarensen, the sublime Icelandic nature is described as a form of guardian against foreign influences that threaten the way of living on the peripheral island in the North Atlantic Ocean. Thorarensen writes that the Icelandic glaciers and volcanoes will defend the nation from vices, which are reaching the island by ship, and thus protect a paradise-like nation of virtue and morals. This concept of nature is closely connected to narrative patterns in the process of the Icelandic Nation-Building, as it characterizes Icelanders as simultaneously defined and protected by the harsh conditions on the island. I want to take a comparing look at the underlying concepts of nature in Bjarni Thorarensen’s poems and two recent Icelandic TV series, that in my opinion present a different concept of Icelandic nature in its relation to a (threatening) global influence.

The analysis will especially focus on Baltasar Kormákur’s Ófærð (2015) and the less well received Hraunið (2014), directed by Reynir Lyngdal and written by Sveinbjörn I. Baldvinsson. In both dramas a globalized crime scene is confronted with a small rural community in remote parts of Iceland. Nature in both series plays a decisive role in the development of the plot and in the characterization of the crime scenes. In Ófærð a village in the East Fjords is locked down due to heavy snow-fall and in Hraunið, the title giving Lava plays a crucial role as dumping ground for the bodies and a location of individual and cultural memory. Interestingly the depicted crime is rooted in the small communities but simultaneously connected to global crime: corrupt finance in Hraunið and human trafficking in Ófærð. Both series, as the analysis hopes to show, depict a globalized world in which crime does not only affect the remote communities as an evil from the outside but as a local evil closely connected to forces on a global scale. Nature as a narrative device in the TV series thus does not protect Icelanders from global evils, as it did in Bjarni Thorarensens poems in the early 19th century, but instead functions a catalyst that reveals the evil from the outside and the evil from within.

Reproduktion og menneskelighed som privilegier i Island i middelalderen og tidlig moderne tid

Werner Schäfke (Kopenhagen)

Foredragets formål er at berige workshoppens diskussion med en historisk perspektiv på, hvordan økologiske og sociale forhold påvirker, hvordan en privilegeret position i samfundet kan se ud, og hvilke former for privilegier kan følge med denne position. Nærmere analyserer foredraget retten til reproduktion og dens diskursive sammenknytning med den privilegerede status som bonde (bóndi) i det islandske samfund fra fristadstiden til omkring 1800, som var ligestillet statussen som fulbyrdes menneske. Denne diskurs bliver beskrevet gennem lovgivning, retshåndhævelse og litterære tekster.

Følgende en retspluralistisk undersøger foredraget, hvordan lovgivning, retspraksis og faktisk efterfulgte regler og sædvaner divergerer og ikke gælder éns for forskellige grupper i samfundet. Misforholdet mellem de normative kilder og faktisk håndhævelse kan forklares ved at betragte sociale klasser på datidens Island som overlappende sub-felter i et ellers kohærent agrarisk socioøkonomisk system, med normative tekster som værktøj i konkurrencen mellem subfelter. Foredraget belyser derved hvordan misforholdet mellem den normative diskurs og deres retlig effektivitet i forskellige sociale grupper kan forklares og hvorfor repressive retsregler delvist ikke blev håndhævet under forskellige retlige regimer (f.eks. før og efter stóridómur, 1565) og for medlemmer af forskellige sociale klasser (f.eks. bændur vs. lausamenn).

Privilegiet at være menneskeligt – Dyrtransformationen i Johannes V. Jensens ”Den Hvide Mands Gerninger”

Katharina Mieglich (Greifswald)

I min paper skal jeg beskæftige mig med spørgsmålet om grænsen mellem menneske og dyr. Hvem bestemmer, hvor grænsen ligger? Hvem har privilegiet at være et menneske? Hvem bliver set som eller ”transformeret” til et dyr?

Disse spørgsmål findes også i Jensens myte ”Den Hvide Mands Gerninger” (skrevet mellem 1924 og 1927, udgivet 1928), hvor Jensen forbinder emnet med tanker om kapitalismen, psychoanalyse og dybtliggende drifter, postkolonialismen og racismen.

Myten handler om to mænd (far og søn) som bliver først angrebet og senere bortført af en reklamevirksomhed, som reklamerer for et hårvækstmiddel. Til sidst bliver de to mænd tvunget at drikke selve produktet og de transformeres i bogstavelig forstand til menneskeaber.

Hvad siger denne myte om relationer af mennesker og dyr i det menneskelige samfund? For at finde et svar på dette spørgsmål skal jeg betragte myten fra forskellige synsvinkler, som for eksempel med hensyn til biopolitik og antropocentriske mekanismer. De skaber en uligevægt ikke bare mellem mennesker og dyr, men også mellem mennesker og mennesker.

Performing non-whiteness: privileged and precarious voices and “immigrant literature”

Natia Gokieli (Berlin)

When in 2003 Jonas Hassen Khemiri published his debut novel Ett öga rött Swedish cultural establishments embraced it as the first novel written in a language with multicultural elements, a language that needed to be named yet. Since then Khemiri established himself as an influential voice on themes as multiculturalism, racism, and multilingualism, as his viral open letter to the Minister of Justice Beatrice Ask in Dagens Nyheter in 2013 best illustrates. This paper focuses attention on Khemiri’s second novel Montecore, en unik tiger and the multilingual troubles of the protagonists. The accent lies on Khemiri’s literary negotiations of Whiteness and Swedishness and on different privileged and precarious positions of immigrant bodies in the novel. It will be argued that there is an undeniable connection between immigrant bodies, immigrant voices and multilingual language elements in literature. The article aims to illustrate how questions of power and authority are connected to voice and language in Swedish society. Can the borders of the national language be shifted and if so, who has the right to do so? Who owns Swedish?

Berättelser om islam i skuggan av fundamentalistiska terrorbrott

Angelika Gröger (Greifswald)

Personer med främmande bakgrund betraktas ofta ur ett ’etniserande’ perspektiv och med begränsade föreställningar om deras ’annorlunda kulturer’ respektive kulturella ’identiteter’. När det handlar om religiösa fenomener i en västligt präglad, så kallat sekulär och modern kontext, kan ett stereotypt vi-dem-tänkande förstärkas: Det kan manifestera sig i en uttryckligt asymmetrisk argumentations- och bedömningsstruktur med en egen narrativ logik. Logiken både grundar sig i och stöder den rådande självbilden av ett upplyst, modernt samhälle genom att nedvärdera religion som t.ex. irrationellt, bakåtsträvande eller till och med farligt. Med hänsyn till ökande flyktingströmmar på grund av krig med religiösa inslag i övervägande muslimska länder och speciellt med tanke på de islamistiska attentaten på senare år är det i synnerhet islam som idag ofta står i ett ensidigt och negativt fokus. Roller som ’offer’ och ’gärningsman’ samt kategorier som ’rätt’ och ’fel’, ’sanning’ och ’lögn’, ’realitet’ och ’fiktion’ verkar vara tydligt uppdelade.

Litteraturen – ett narrativt experimentfält på relativt litet utrymme – visar kulturella och sociala tankemönster och organisationsstrukturer, men också alternativa förklaringar och interaktioner på ett mycket koncentrerat sätt. I mitt föredrag ska undersökas om (och på vilka sätt) litteratur kan peka ut mer komplexa perspektiv på aktuella religiösa teman än schablonmässigt svart-vitt tänkande. Jag skulle vilja diskutera frågan med hjälp av korta textanalyser från svenska samtidsverk som utspelar sig i skuggan av religiöst fundamentalistiska terrorbrott.